OM SYVÆRKSTEDET

 

Læs lidt om os herunder

 

Fokus på den gode service

Jeg hedder Mette Johanson og er 58 år, jeg åbnede syværkstedet som iværksætter i 2006 og var dengang eneste ansatte i virksomheden. Siden har vi udviklet os til en virksomhed med 4 ansatte og tilsammen har vi rigtig mange kompetencer.

Visionen var, dengang som i dag, at have en lille fleksibel forretning, der kan opfylde alle en kundes ønsker – så længe det kan laves på en symaskine.

Vores kerneopgaver er:
  • Reparationer af tøj (udskiftning af lynlåse, tryk/patentknapper, lappe-opgaver osv)
  • Omforandringer af tøj (oplægning, ind/udlægning, omsyning)
  • Sy tøj fra bunden til kunde efter mål og ønsker (f.eks. gallakjoler, konfirmationskjoler, jakker, bukser osv)
  • Laver personlige mønstre til hobby-syersken. Kom ind og få lavet dit eget grundmønster efter dine personlige mål og din personlige facon, som du selv kan bruge i din udvikling af din hobby.
  • Industri-opgaver for virksomheder, kontakt os hvis du har en opgave vi skal finde en løsning på.
  • Special-opgaver (f.eks.: betræk til puder/hynder, reparationer af telte/fortelte/presseninger osv)
Vi har mange slags maskiner i værkstedet, og kan derfor tilbyde reparationer af også svære materialer som læder, pels, motorcykeltøj og lignende. Vi kan også tilbyde mindre broderi-opgaver som navne eller monogrammer til den personlige gave.

Herudover har jeg min butik, hvor jeg har Grenås største udvalg af stof og sytilbehør. Her finder du både moderigtige strækstoffer, klassiske stoffer og et kæmpe udvalg af patchworkstof til alle formål.
Vi har bånd, knapper, elastik, lynlåse, spænder, nitter og pynt i alle afskygninger. Hos os finder du også sytråden, uanset om det er til overlockeren, symaskinen, broderimaskinen eller det helt specielle formål. Vi har også et meget stort udvalg af sakse, lim og hvad du ellers skal bruge til fremstilling af egne kreationer. Jeg har mønstre fra Mini-krea og New Look.
Du er altid velkommen til at sende os en mail hvis du ikke kan finde det, du søger på vores hjemmeside – så skal jeg undersøge om jeg kan skaffe det hjem til dig.

Efterhånden som Syværkstedet udviklede sig og fik flere ansatte blev der også plads til at få mere kreativitet i spil.
Over det seneste år har vi oprettet flere syklubber, hvor vi mødes og deler erfaringer og hjælper hinanden med at sy tøj eller patchwork.
Vi har også afholdt flere kurser med bl.a. patchwork, skindsyning o.l., og et par gange om året holder vi inspirationsaften i både butikken og på værkstedet, hvor du kan finde inspiration til din hobby. Hold øje med vores facebook side hvor vi slår nye kurser, inspirationsaftner og anden information op.

Husk også – at når du køber stoffet hos Syværkstedet køber du også faglig sparring! Hvis du ”sidder fast” i dit syprojekt, og mangler en ny vinkel, en anden løsning, har brug for hjælp til en teknik – så tag projektet med ind til os, og få faglig sparring og løsningsforslag af vores søde piger, der altid er klar til at hjælpe dig videre i projektet.